Klubben

Overblik: Sørensen med fuld tid og langt Osorio-indhop

18 FCM'ere har på det seneste været afsted med diverse landshold overalt på kloden. Nedenfor kan du få et overblik over, hvordan de seneste dage er gået.

18/10/23
Christian Rothausen
Foto: DBU

Snart er spillerne tilbage i deres klubber, og vi giver dig her det sidste overblik fra den igangværende landsholdsterminen.

I mandags lavede vi den første status på landsholdspausen, men der er sidenhen blevet spillet flere kampe med FCM-islæt overalt på koden.

Mandagens landsholdsoverblik

Her kan blandt andet nævnes, at både Sverrir Ingi Ingason og udlejede Elias Olafsson startede inde i Islands 4-0-sejr over Liechtenstein i EM-kvalifikationen, Cho Gue-sung spillede 64 minutter i Sydkoreas 6-0-sejr over Vietnam, og Darío Osorio blev skiftet tidligt ind for Chile.

Derudover startede Oliver Sørensen inde for det danske U21-landshold, der spillede 0-0 med Tjekkiet. Her fik Sørensen 90 minutter på den centrale midtbane ved siden af en anden tidligere FCM-akademist, Oscar Fraulo. Også Victor Lind deltog i opgøret med et indhop i slutfasen.

Førsteholdsspillere

Sverrir Ingi Ingason
Island 4-0 Liechtenstein (90 minutter)

Cho Gue-sung
Sydkorea 6-0 Vietnam (64 minutter)

Darío Osorio
Venezuela 3-0 Chile (59 minutter)

Armin Gigovic
Georgien U21 0-0 Sverige U21 (90 minutter)

Oliver Sørensen
Tjekkiet U21 0-0 Danmark U21 (90 minutter)

Udlejede spillere

Elias Olafsson
Island 4-0 Liechtenstein (90 minutter)

Victor Lind
Tjekkiet U21 0-0 Danmark U21 (7 minutter)

Valdemar Byskov
Østrig U19 2-2 Danmark U19 (89 minutter)

Edward Chilufya
Zambia 3-0 Uganda (74 minutter)

Akademispillere

Jonatan Lindekilde
Kroatien U18 1-0 Danmark U18 (startede inde)

Mikel Gogorza
Kroatien U18 1-0 Danmark U18 (startede inde)

Gustav Bjerge
Kroatien U18 1-0 Danmark U18 (startede ude)

Nicolaj Tornvig
Østrig U17 2–2 Danmark U17 (64 minutter, 1 mål)

Sofus Johannesen
Østrig U17 2–2 Danmark U17 (79 minutter)