Klubben

Overblikket: Sådan gik det FCM’erne på landsholdene

16 spillere har været afsted med deres respektive landshold. Vi samler op på den seneste tid nedenfor.

26/03/25
Christian Rothausen
Foto: IMAGO

Landsholdspausen er så småt ovre, og spillerne er nu på vej retur til deres respektive klubber. I FCM-regi er der flere store ting at berette om fra de seneste to uger.

Overblikket: Landsholdspausen er over os – her er udtagelserne

I alt har de midtjyske spillere blandt andet genereret syv mål og to assists på tværs af de forskellige nationer, hvorfor flere vender hjem med en god portion selvtillid i tanken.

Her må særligt nævnes Mikel Gogorza, som indtog en hovedrolle, da det danske U19-landshold spillede sig videre til EM-slutrunden i Rumænien til sommer. Det 18-årige stortalent stod for et pragtmål i 1-0-sejren over Ungarn, inden selvsamme Gogorza blev matchvinder i den afgørende 2-1-triumf mod Østrig, hvor danskerne tilmed spillede 80 minutter i undertal.

Den netop overståede landsholdstermin bliver ligeledes en, Denil Castillo sent vil glemme, idet han debuterede for Ecuador i 2-1-sejren over Venezuela. Med fire point i to kampe ligger ecuadorianerne lunt i svinget til at kvalificere sig til VM-slutrunden i USA i 2026 via en aktuel 2. plads.

Også Oliver Sørensen tegnede sig for en scoring i U21-landsholdets uafgjorte resultat mod Italien. I opgøret forinden mod Polen spillede også Victor Bak fra start og kronede indsatsen med en assist til 3-3-målet.

Generelt har pausen vakt masser af stolthed i FCM qua Gustav Isaksen, Rasmus ‘Nissen’ Kristensen og Joachim Andersens flotte præstationer på det danske A-landshold. Førstnævnte blev kåret til kampens bedste i 1-0-sejren over Portugal i Parken, mens ‘NK’ modtog selvsamme pris i retur-nederlaget i Lissabon. Her scorede den tidligere akademispiller tilmed for første gang i landsholdstrøjen.

Førsteholdsspillere

Adam Buksa
Polen 1–0 Litauen (5 minutter)
Polen 2-0 Malta (på bænken)

Darío Osorio
Paraguay 1-0 Chile (8 minutter)
Chile 0-0 Ecuador (90 minutter)

Denil Castillo
Ecuador 2-1 Venezuela (1 minut)
Chile 0-0 Ecuador (på bænken)

Elias Olafsson
Kosovo 2-1 Island (på bænken)
Island 1-3 Kosovo (på bænken)

Edward Chilufya
Rusland 5-0 Zambia (30 minutter)

Franculino
Sierra Leone 1-3 Guinea-Bissau (16 minutter)
Guinea-Bissau 1-2 Burkina Faso (på bænken)

Oliver Sørensen
Danmark U21 3-3 Polen U21 (90 minutter)
Italien U21 1-1 Danmark U21 (90 minutter, 1 mål)

Victor Bak
Danmark U21 3-3 Polen U21 (65 minutter, 1 assist)
Italien U21 1-1 Danmark U21 (på bænken)

Mikel Gogorza
Danmark U19 2-0 Island U19 (84 minutter, 1 assist)
Danmark U19 1-0 Ungarn U19 (75 minutter, 1 mål)
Østrig U19 1-2 Danmark U19 (80 minutter, 1 mål)

Akademispillere

Bilal Konteh
Skotland U18 1-1 Sverige U18 (35 minutter)
Sverige U18 2-0 Østrig U18 (90 minutter, 1 mål)
Sverige U18 2-2 Polen U18 (90 minutter)

Sofus Johannesen
Danmark U18 0-1 Holland U18 (73 minutter)
Danmark U18 4-2 Wales U18 (12 minutter)

Julius Emefile
Danmark U18 0-1 Holland U18 (29 minutter)
Danmark U18 4-2 Wales U18 (84 minutter)

Malik Pimpong
Danmark U17 3-1 Grækenland U17 (27 minutter, 1 mål)
Frankrig U17 4-1 Danmark U17 (90 minutter)
Finland U17 5-2 Danmark U17 (90 minutter, 1 mål)

Alberto Velazquez
Frankrig U17 4-0 Finalnd U17 (72 minutter)
Grækenland U17 3-1 Finland U17 (90 minutter)
Finland U17 5-2 Danmark U17 (90 minutter)

Egill Orri Arnarsson
Island U17 1-1 Polen U17 (90 minutter)
Belgien U17 2-1 Island U17 (90 minutter, 1 mål)
Irland U17 5-1 Island U17 (90 minutter)

Sigurdur Jökull Ingvason
Island U17 1-1 Polen U17 (på bænken)
Belgien U17 2-1 Island U17 (på bænken)
Irland U17 5-1 Island U17 (90 minutter)