Det er torsdag aften – sent. En lang dag venter igen i morgen, så egentligt burde 20-årige Karoline Kamp sove, men hun holder sig vågen. Hun ved, at hendes trænere lægger udtagelsen til weekendens kamp op i aften. Start-11’er og fem på bænken – 16 navne på en liste. Tankerne begynder at myldre, og selvevalueringen kører for fuld skrue. Hvordan er træningsugen gået? Er hun lykkes med sit spil? Har hun fået vist sig frem? Kan trænerne se hendes potentiale i forhold til weekendens modstander? 1000 tanker i rundkreds og med raketfart.

Holdet kommer op. Karoline er ikke udtaget. Men der er træning igen på mandag.

En fodbolddrøm tager form

Karoline er angriber, 20 år og bor i Spjald. Hun er student fra Ikast Sportstar College og holder nu sabbatår med fuldtidsarbejde og fodbold. I 10. klasse gik hun på ISI Efterskole, og i den forbindelse skiftede hun til Vildbjerg SF. Herfra tog fodbolddrømmene fart.

– Her kan jeg slippe alle tankerne og bare fokusere på én ting: fodbold. Jeg føler, at jeg har dedikeret mit liv til det her. Jeg kan komme her og være sammen med en masse veninder – med et fælles mål om at komme så langt som muligt.

Med fodbolddrømme kommer naturlige fravalg, fordi standard ungdomsliv og gymnasietid rimer dårligt på elitesport. Også i familiesammenhænge har Karoline måtte melde meget fra. Men heldigvis har det altid været med fuld opbakning.

– Jeg er altid hende, der kommer to timer for sent til konfirmationer, familiefødselsdage osv. Men det synes jeg også, at min familie har respekteret og bare sagt – fint, nu er hun her. Mine veninder bliver heldigvis ved med at spørge, om jeg gerne vil med, selvom jeg mange gange siger nej.

Så forståelsen er stor. Der er mange der hepper, bakker op og støtter Karoline i hendes fodbolddrøm. Og det er der brug for, når det ikke lige går, som hun havde planlagt.

The name of the game?

Der skal bare et lille uheld, en enkelt tilfældig hændelse til, før der kommer grus i maskineriet, og en fodboldspiller kan blive slået ud af en god periode. For Karoline drejer det sig om en forstuvet ankel, som dukkede op i den sidste sæson for Vildbjerg SF på et tidspunkt, hvor hun ellers havde en oplevelse af at peake. Hun var fast udtaget til kamp. Denne sæson har det været sværere, og der har været færre udtagelser og mindre spilletid. Fuldtidsarbejde og øget konkurrence har gjort det vanskeligt at finde tilbage i den faste startopstilling. Følelsen af at peake har været svær at genfinde, så Karoline har kæmpet sin egen kamp.

– Det har været hårdt mentalt, og det har givet nogle slag på selvtilliden. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Men det er vigtigt, at man forsøger at lægge det negative væk og forsøger at fokusere på de små sejre. På det, man kan kontrollere.

– Når jeg ikke er udtaget, giver jeg mig selv lov til at være frustreret i momentet. Derefter må jeg acceptere situationen og finde ro i det, selvom det er svært. Troen på mig selv er også særlig vigtig, ligesom tanken om, at tingene kan vende når som helst. Dertil er det også vigtigt, jeg ikke lader de negative ting overtage, for hvis jeg kun fokuserer på de ting, der ikke fungerer, risikerer jeg at miste både troen på mig selv og glæden ved fodbolden.

Udefra kan man tænke, at en plads på bænken nu og da må være den naturlige konsekvens af at spille i et konkurrencepræget elitemiljø, og Karoline er da heller ikke ude i et medlidenhedsærinde. I stedet vil hun bare gerne forsøge at italesætte og normalisere de frustrationer og den skuffelse, der knytter sig til ikke at blive udtaget til kamp.

At holde fanen højt

Hun peger ikke fingre ad nogen – hverken trænere eller holdkammerater. Hun giver sig selv lov til at være i følelserne, lærer af dem og bliver mere og mere opmærksom på, at al træningen trods alt bærer frugt.

– Til at starte med var jeg nok slem til at banke mig selv i hovedet og tænke, at det var mig, den var gal med. At jeg ikke havde trænet godt nok osv. Men jeg er blevet bedre til at arbejde med mig selv og fokusere på de fremskridt, der er. Jeg kan mærke, at jeg hele tiden udvikler mig og bliver bedre.

Med en reduceret mængde spilletid har Karoline oplevet et ændret behov for støtte fra både holdkammerater, familie og trænerstab.

– Fra min familie har jeg brug for, at de møder mig med støtte og forståelse. At de lytter til mig uden nødvendigvis at komme med en løsning, men blot er der for mig. Deres evne til at skabe perspektiv betyder meget, da det giver mig styrke til at holde fast i min motivation.

Samtidig tillægger hun det afgørende værdi at have både trænerstabens og holdets opbakning, så det bliver tydeligt, at hun både er en del af holdet, og at de tror på hende.

Det er ikke svært at sætte sig ind i, at det må tære på motivationen ikke at blive udtaget. De mange timer på træningsbanen, der forbliver uforløste, når næste gang, man skal trække i støvlerne, ikke er på lørdag til kamp, men på mandag til endnu en træning.

– Det har været en ekstrem hård periode, men jeg føler også, at jeg har lært af det. Det er noget som langt de fleste fodboldspillere vil komme til at opleve på et eller andet tidspunkt. For mig har det hjulpet, at jeg har så mange gode veninder på holdet. Det gør det nemmere at komme til træning, og jeg ved, at de bare vil mig det bedste.

Det kræver et konstant fokus på egen udvikling og viljen til at stå klar, når chancen viser sig.

– Det er jo aldrig nogen, der bliver glade for, at andre bliver skadede. Det er vi for gode holdkammerater til. Men man er nødt til at gribe sin chance, når den byder sig. Sådan er gamet bare, når vi er blevet så gode, som vi er.

Modgangen på banen har heldigvis ikke fået Karoline til at overveje at lægge støvlerne på hylden.

– Jeg har da spurgt mig selv, om det her virkelig giver mening, men jeg har ikke været der, hvor jeg har overvejet at kaste håndklædet i ringen, selvom det har været en hård sæson for mig. Jeg ved, at jeg nok skal komme til at peake igen. Det har jeg bevist før, at jeg kan.

Karolines fodboldkamp er i denne sæson kommet til at handle om mere end målscore og sejre. Udover motivation til at træne en kold eftermiddag i november, skal hun også kæmpe for at bevare troen på, at udvikling sker hele tiden. At modgang er midlertidig. At chancen vil byde sig igen. Hun er klar. Fokuseret. Og der er træning igen i morgen.

Fakta

• Karoline Kamp
• 20 år
• Angriber
• Rygnummer 17
• 3 kampe
• Har tidligere spillet i Hover UIF, Spjald IF, Mejrup GU, Vildbjerg SF og FC Midtjylland