Den klassiske fortælling om en fodboldspiller beskriver hendes vej i fodboldstøvler, fra hun som ganske ung hægter sig fast på en drøm om at leve af sin sport. Med næsen i sporet og øjnene på bolden bliver sporten en ledestjerne, man skuer mod, når der skal træffes valg og ikke mindst fravalg. Det er da også den historie vi ad flere omgange er stødt på i denne føljeton af spillerportrætter, der sætter ansigter på hunulvene og deres drømme. Ofte har historierne indeholdt kapitler om eliteforløb og ungdomslandshold.

Men én spiller har taget en anden vej. Mere snoet, mindre direkte. Malene Nielsen er startet sin fodboldkarriere på fritids- og hyggeniveau. Som en rolig søndagstur i et solbeskinnet sommerlandsskab. Radioen spiller klassikerne. Dem vi kender og kan synge med på. Trygt. Rart.

Først for ganske nyligt har hun valgt noget andet. Lagt sig ud i overhalingsbanen, trykket på speederen og er braget igennem i 1. division.

Skillevejen

Længe før gear- og vognbaneskiftet befandt en ganske ung Malene sig først på grønsværen i Borbjerg og siden i Mejrup, hvor hun hyggede sig med fodbold. I Mejrup blev det til en årrække i Jyllandsserien, hvor hun fra sin plads i angrebet var en del af et hold, der havde et godt fællesskab og en masse glæde ved fodbold. På et tidspunkt blev glæden ved sporten dog i højere og højere grad overskygget af noget rutinepræget. Mekanisk. Motivationen sivede langsomt.

Malene savnede noget. Dedikation, måske. At sporten i højere grad blev en prioritet, man valgte til og planlagde sit liv rundt om. Men var det reelt en mulighed? Skulle hun sige farvel og tak til fodbolden eller sætte alt ind og satse?

For 2,5 år siden tog hun en beslutning om at kontakte Vildbjerg SF for at høre, om der var en fremtid for hende i klubben. Og heldigvis var døren åben. Efter et år på klubbens Jyllandsserie-hold blev hun rykket op på førsteholdet og ned i forsvaret. Overhalingsbanen var åben. En motorvej stod til hendes rådighed.

– Det var et stort skifte. Fra at have været en del af et hold, hvor jeg måske havde været en af de bedste, så kom jeg pludselig til et sted, hvor jeg skulle til give den en ekstra skalle, fordi jeg nærmest har været bagud fra start. Jeg skulle kæmpe en del ekstra for at opnå at blive en del af holdet.

Læringskurven har været stejl, og den konstante og omgående udvikling, som et nyt og mere dedikeret træningsmiljø har medført, har tændt en ild under Malenes motivation. Drømme, der tidligere har ulmet stille under overfladen, står nu i fuld lue.

– Jeg har egentligt altid været beskeden og realist og tænkt, at nu gør jeg bare lige det her for sjov. Men nu tør jeg godt drømme lidt større fodbolddrømme, og jeg har da også et ønske om at spille fuldtid og komme til at leve af det.

At det blev lige nøjagtig Vildbjerg SF og dermed senere FC Midtjylland, som Malene valgte at kontakte, var ikke grebet ud af det blå. Her spillede Malenes seks år yngre søster, Emma, nemlig allerede som en central del af seniorholdet. Herigennem fik Malene et indblik i et elitemiljø, som kunne tilbyde alt det, hun efterspurgte, og som sidegevinst gav et styrket fællesskab mellem søstrene.

– Det har helt klart været en kæmpe støtte at have hende på holdet. Jeg tror også, at det har gjort det nemmere for mig at lave skiftet, fordi jeg har kunnet se, hvordan hun fungerede i miljøet, og at man godt kan have et liv ved siden af sin elitefodbold.

Et andet perspektiv

Malenes korte, men intense elitekarriere har efterladt tid til andre beskæftigelser, som har stillet hende i nogle lidt andre situationer end mange af hendes holdkammerater. Mens mange har måttet slås med afleveringer i gymnasiet, har Malene færdiggjort en bachelor i ergoterapi, ligesom hun de sidste tre år har boet i et hus i Holstebro, som hun har købt med sin kæreste, Kasper.

Derfor bliver det indimellem tydeligt, at der er forskel på, hvor spillerne er i livet. Men det er ikke nødvendigvis en ulempe, og Malenes erfaring fra livet udenom fodbolden kan sagtens bruges i omklædningsrummet og på træningsbanen.

– Jeg kan godt mærke, at det er nogle andre problematikker, jeg står i. Det handler ikke så meget om, hvad mor og far gør. Og jeg synes da, at jeg kan bidrage med noget – fx et større helhedsperspektiv. Jeg har bare et mere etableret hverdagsliv end de andre.

Malenes aldersforspring gør altså, at hun måske ser verden i et andet perspektiv. At hun har en større afstand til de udfordringer, som hendes yngre holdkammerater oplever netop nu. Valg og fravalg i en tilværelse, hvor ungdomsliv og elitesport kan være svært at forene.

Det bekræfter hende i, at hendes alternative vej til 1. divisionsfodbold har haft nogle åbenlyse fordele, som hun i dag er taknemmelig for, og som også gør, at hun er dybt imponeret over sine holdkammerater.

– Det har været den rigtige vej for mig. Hvis jeg havde stået som 17-18-årig og skulle træffe et valg mellem almindeligt ungdomsliv og elitefodbold, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde klaret mosten. Jeg har ret stor respekt for de unge piger på holdet i forhold til alt det, de giver afkald på for at spille fodbold.

Men så meget desto mere er Malene opmærksom på, hvad hun har valgt til og fra i sit spring ind i elitesport. Et oplyst og ikke mindst aktivt valg.

– Jeg er kommet så sent ind i elitefodbold, at jeg har nået at opleve en masse udenfor fodbolden, der har gjort mig mere moden til at kunne tage de fravalg nu og til at føle mig sikker i, at det er det her, jeg gerne vil. Måske har jeg også været mere klar til at håndtere det pres, der naturligt følger med.

Et stærkt bagland tillader dømme for fremtiden

Malene er lige nu enormt motiveret af hurtige resultateter og eksplosiv fremgang. Hun drives frem af oplevelsen af at lykkes med sit fodboldprojekt, og det har fornyet hendes kærlighed til sporten.

Men et liv med så meget fodbold kan gøre det svært at få en hverdag med logistik og forpligtelser til at gå op, og det betyder da også, at selvom hun blev færdig med sin bachelor i ergoterapi i januar, så har hun været nødt til at sparke et job som ergoterapeut til hjørne. I dag arbejder hun i stedet som pædagogmedhjælper for at få tid til at spille fodbold. Også det er et aktivt valg.

– Hver ting til sin tid. Lige nu synes jeg, at det er megafedt at spille fodbold, og jeg udvikler også en hel masse kompetencer ved at spille elitefodbold. Så ser jeg, hvor det tager mig hen i livet. Og så får ergoterapien en plads senere.

Og det er ikke kun valget af job, der hjælper Malene på vej i sin fodbolddrøm. Også kæresten, Kasper, er en uundværlig støtte. Han sørger for at samle løse ender, når Malene kommer sent hjem, og giver plads til, at fodbolden fylder rigtig meget i deres begges liv.

Malenes Nielsens fodboldfortælling vidner om, at ungdomsambitioner ikke er den eneste billet til elitefodbold og spilletid. Der findes andre veje end den slagne, og genveje, smutveje og omveje kan føre til samme mål. Muligvis med senere ETA, men med en helt anden udsigt, indsigt og oplevelsesrigdom i rygsækken. En rygsæk, hvor der stadig er plads til både fodboldstøvler og fremtidsdrømme i skøn forening.

Fakta

• Malene Nielsen
• 24 år
• Forsvar
• Rygnummer 18
• 14 kampe, 1 mål
• Har tidligere spillet i Mejrup GU og Vildbjerg SF