Som beskuer kan det virke ganske simpelt at vurdere en angribers kamppræstation. Scorer hun? Scorer hun ikke? Blev det til mål og sejr, må angriberen have været en succes. Alt andet er en skuffelse.

Det 18-årige talent, Mathilde Kaihøj, er vant til, at hun som angrebets frontløber og spydspids gerne skal være at finde på måltavlen. Sidste sæson sluttede hun da også med otte scoringer og dermed som topscorer i kvalifikationsspillet til 1. division. I denne sæson er hun noteret for fem scoringer. Indtil videre.

Det pres, der naturligt følger med den rolle, forstærkes yderligere af Mathildes forventninger til sig selv. Hertil kommer skiftet til FC Midtjylland, der ikke bare har bragt sportslige forventninger, men også øget eksponering og mediebevågenhed med sig.

Og hvordan tackler man lige det, når man i forvejen befinder sig i et præstationsmiljø, hvor der konstant er nogen, der vurderer dig?

Stilhed før stormen

Lad os starte med at spole tiden en sæson tilbage. Til før der var noget, der hed FC Midtjylland Kvindefodbold. Før der var ulvinder på heden. Her var Kaihøj en del af det blå-gule Vildbjerg SF, der i mange sæsoner havde været at finde lige uden for den absolutte top af dansk kvindefodbold. Derfor var det heller ikke et hold, der havde været vant til at lade andet end deres fodboldresultater tale – og det oftest til en gruppe tilhængere, der var personligt investerede i holdet.

– Mange vidste slet ikke, hvem vi var. Jeg tror, det begyndte at gå op for folk, at vi havde et hold. Og at vi havde et hold, der var gode nok til at blive til FC Midtjylland.

Med ulven på brystet og den nye sorte spillertrøje har det billede imidlertid ændret sig. Og det øgede fokus handler ikke kun om fodbold og målscorer.

Du er på!

Det handler om eksponering. FCM Kvindefodbold skal fortælle en historie på en ny og langt større scene, og hovedrollerne? Ja, de indtages af spillerne, og arbejdet udføres nu også foran rullende kameraer, på sociale medier, i trykte lokalnyheder og levende billeder på nationalt TV.

Kaihøj er én af dem, du måske har lagt mærke til, hvis du har været forbi FCM Shop på MCH Arena eller forbi klubbens webshop. Her er hun nemlig sammen med Therese Vestermark blevet klubbens ansigt på FCM Casual Wear.

– Vi blev kontaktet, og så greb vi chancen. Det var ret sjovt, men vi var virkelig i chok over, hvor stort det var. Det åbnede bare en helt anden verden for os. Det er os, der skal vises frem, og der er mange, der kommer til at se de her billeder. Men det var fedt!

Holdet har også fået øget taletid i pressen. Dels dækkes de lokalt, men også klubbens første hjemmebanekamp på MCH Arena nåede landsdækkende nyheder og prime time TV Avis.

– Det kan godt være svært. Nu skal man pludselig til at sætte ord på, hvordan det er at spille fodbold. Det har jeg aldrig tænkt så meget over før.

Pigerne er ikke medietrænede. Der er intet forstilt over deres optrædener. De er ærlige. Upolerede. Måske i virkeligheden en sjældenhed i det moderne mediebillede.

– Det kommer naturligt. Det er meget en mavefornemmelse, tror jeg. Man skal bare være som man er, men selvfølgelig skal man da tænke sig om. Jeg synes, at de, vi har arbejdet med, har været gode til at tage hånd om os. De ved godt, at det hele er nyt hos os. Nu er vi ved at være lidt mere vant til det.

Den foreløbige kulmination

Men der er ting, man ikke har lyst til at vænne sig til. Oplevelser af en hidtil uset størrelse, som man som fodboldspiller kan have svært ved at forstå, at man faktisk fik. Hvor man må knibe sig i armen og spørge sig selv – skete det der faktisk?

Kaihøj var blandt de startende 11 den 5. oktober, da FCM Kvindefodbold sammen med knapt 2500 tilskuere skrev historie med holdets første hjemmekamp på MCH Arena. En uvirkelig oplevelse, der fylder hende med både stolthed og taknemmelighed. For dem, der kom. For det, der var arrangeret.

– Det var en kæmpe oplevelse. Der var en masse ekstra nervøsitet i ugen op til. Alle ville jo gerne spille den kamp. Jeg synes, vi leverede megagodt, og jeg håber, at vi gav folk lyst til at komme igen.

At træde ind på en ny og markant større scene kan ikke have været uden nervøsitet, og hvordan, man reagerer i lige nøjagtig dén situation, er umulig at forberede sig på. Det finder man kun ud af på én måde. Ved at gøre det.

– Lige da jeg gik ind på banen, var jeg ret nervøs i forhold til en normal fodboldkamp. Men da bolden rullede, glemte jeg det. Så blev det hele meget naturligt, og så var det jo bare fodbold. Det var en drøm at kunne levere derinde. Jeg synes, det er en ære at spille for klubben og at være en del af noget større.

I fremtiden er der rollemodeller

Spalteplads, særindslag i regional-TV, posts på sociale medier, journalister, fotografer og reklameaftaler. Der er nok at forholde sig til som ulvinde. Og dertil kommer i øvrigt det sportslige pres, der ikke er blevet mindre af, at der er kommet mere uro omkring spillerne.

– Jeg oplever et pres hver dag. Det kommer indefra. Fra mig selv. Jeg vil gerne levere. Det kommer også udefra, men det gør noget godt for holdet. Vi vil gerne vise os frem. Det har været et langt sejt træk indtil nu, hvor vi har sikret os oprykning til Gjensidige Kvindeliga kvalifikationsspillet.

Med omtale og resultater, der taler deres eget tydelige sprog, er det naturligt at tænke på, hvilken rolle Kaihøj og ulvinderne ser sig selv have i fremtiden.

– Jeg håber da, at man kommer til at se os som rollemodeller. At man bliver interesseret i mere end resultaterne og dét store pres, men at det mere personlige også kan komme til udtryk. At man kan spejle sig i det og måske drømme om selv at blive fodboldspiller. Det håber jeg at kunne bringe videre.

Pres og eksponering. Resultater og spalteplads. Mathilde Kaihøj skal jonglere mange bolde, og hun har allerede bevist, at hun kan levere, når det gælder. Når fodbold ikke længere kun handler at score mål, og man befinder sig på en helt ny scene.

Fakta

• Mathilde Kaihøj
• 18 år
• Angreb
• Rygnummer 9
• 9 kampe, 5 mål
• Har tidligere spillet i SIF Q og Vildbjerg SF