Førsteholdet

Potentielle modstandere i 3. kvalrunde til Champions League

Mandag kl. 12.00 er der lodtrækning til 3. kvalifikationsrunde i Champions League. Se vores potentielle modstandere nedenfor.

22/07/24
Christian Rothausen
Foto: Alamy

Tirsdag kickstarter FC Midtjylland denne sæsons europæiske kampagne, når de nationale mestre fra Andorra, UE Santa Colona, venter på udebane i 2. kvalifikationsrunde til Champions League.

En samlet sejr her vil betyde indtræden i 3. kvalifikationsrunde, hvor der senere i dag kl. 12.00 er lodtrækning til dette stadie af turneringen.

Overblik: Vejen til Europa

Her venter mulig modstand fra ét af nedenstående seks hold. Opgørene i 3. kvalifikationsrunde finder sted den 6./7. august og 13. august, hvor lodtrækningen bestemmer, hvilket mandskab der lægger ud på hjemmebane.

Mulige modstandere i Q3

Nedenstående hold møder hinanden i 2. kvalifikationsrunde. FC Midtjylland/UE Santa Colona bliver parret med vinderen fra én af nedenstående tre kampe:

PAOK FC (GRE) – FK Borac Banja Luka (BIH)
Ferencvárosi TC (HUN) – The New Saints FC (WAL)
FK Bodø/Glimt (NOR) – FC RFS (LVA)