I 2010 startede en ung, høj stopper på FCM Elitefodboldskole. Sidenhen gik turen på akademiet, hvor det blev til tre mesterskaber på U17 og U19 samt to gange deltagelse i Youth League.

Den 7. marts 2017 lærte resten af omverdenen også at kende til Rasmus Nicolaisen fra Aulum, da den stærke forsvarsspiller med de lange lokker debuterede på FCM’s førstehold i en pokalkamp mod Kjellerup IF.

Meget vand er løbet gennem åen siden, og i dag tørner den nu 26-årige midterforsvarer ud for franske Toulouse. Det skifte faldt på plads i sommeren 2021 efter 57 førsteholdsoptræder i det midtjyske.

– Midtjylland er der, hvor jeg er vokset op. Det er en klub, jeg altid har fulgt, og jeg har været gennem hele møllen, lige fra talentudtagelse til U14 og U15 inde i Herning Fremad og op på akademiet. Jeg husker de tidlige morgener; at skulle cykle i alt slags vejr til træning, ud til skole, tilbage til træning om eftermiddagen. Det var nogle lange dage i jagten på at komme gennem et nåleøje.

– Når man tænker tilbage, har det været en lang rejse med en god tid på akademiet, som jeg aldrig glemmer. Efterskolen på ISI var det fedeste år med et fantastisk fællesskab. Derefter akademigangen hvor vi boede side om side ti gutter og hyggede os helt vildt, siger Rasmus Nicolaisen.

På akademiet gennemgik Rasmus Nicolaisen en stor udvikling både på og udenfor kridtstregerne. Her skulle regler følges, og hvis man ikke passede sin skole, fik det konsekvenser for fodbolden.

– Det var her, jeg lærte at stå på egne ben. Der var en masse dannelse rent personligt i en tidlig alder, hvor man jo praktisk talt er flyttet hjemmefra som 15-årig, fortæller han.

Et farvel til Midtjylland

Rasmus Nicolaisen lægger ikke skjul på, at FCM siden barnsben har haft en speciel betydning hos ham. Som lokal i Aulum IF har ulven på brystet altid været det ypperste at stile efter.

– For mig var FC Midtjylland klubben. Der var ikke nogen betænkningstid over, hvor jeg skulle spille ungdomsfodbold. Det betyder bare noget, når man er lokal dreng og er vokset op med Midtjylland tæt under huden. Jeg mindes som helt ung at have set førsteholdet spille mod Aulum IF’s Jyllandsserie-hold til en sommerkamp, og jeg har hele tiden været tæt knyttet til klubben på en eller anden vis.

– Jeg er glad for at have bidraget til Superligatruppen, og det var også en okay tid som seniorspiller. Både klubben og jeg havde ønsket os mere, men det skulle ikke være. Jeg var oppe imod nogle stærke gutter og havde et bumpet forløb med nogle skader, og i sidste ende var den bedste løsning, at det skulle være et andet sted. Sådan er fodbold, og nu er jeg, hvor jeg er i dag.

Som 24-årig var tiden i FCM slut. Sydfranske Toulouse, som dengang spillede i den næstbedste række, bankede på døren, og Rasmus Nicolaisen tog på udenlandsk fodboldeventyr.

– Jeg var afklaret med, at det ikke skulle være Midtjylland længere i denne omgang. Undervejs vil jeg gerne indrømme, jeg var skuffet. Det føltes som en fuser, fordi jeg altid har haft ambitionen om at slå igennem. Samtidig kunne jeg godt se, hvor det bar henad.

– Sidenhen har jeg for alvor lært mig selv at kende som fodboldspiller, og det er kun gået en vej de sidste to år. Jeg har fortsat med at give den gas og taget mange af de ting, jeg lærte i Midtjylland, med mig. Klubben har været med til at danne mig – både som spiller og person, og mine grundsten har jeg derfra både på og udenfor banen.

– Man kniber sig selv i armen

I Toulouse har karrieren for alvor taget fart. Rasmus Nicolaisen blev lynhurtigt en fast del af start 11’eren, og i forsvarskrumtappens første sæson rykkede man op i den bedste franske række, Ligue 1.

– Toulouse er en god klub med store ambitioner. Jeg har stor tillid fra trænerstaben, får en masse oplevelser og spiller mod mange stjerner. Det siger sig selv, at niveauet er højt. Samtidig er det en stor oplevelse for både mig og min familie at få lov til at møde nogle nye kulturer og et nyt land. Det hænder, at man kniber sig selv i armen; “bor vi virkelig i Sydfrankrig så langt væk fra resten af familien?”

I sommer blev et nyt kapitel i Rasmus Nicolaisens fodboldkarriere skrevet, da han sammen med holdkammeraterne kunne hæve Coupe de France-pokalen efter en 5-1-sejr over Nantes i finalen.

– Det gør følelsen endnu større, når man er en bærende spiller, og det giver en kæmpe stolthed at tænke på alt det, vi har oplevet som hold. Vi har spillet mod PSG, mødt de store drenge… Messi, Mbappé, Neymar. Været på Marseille-stadion (Stade Vélodrome, red.), hvor der er 60.000 tilskuere nærmest hver gang. Og vigtigst af alt gjort det godt i ligaen og vundet cupturneringen hernede foran 80.000 mennesker i en elektrisk atmosfære.

– At stå med det trofæ bagefter er en af de ting, jeg vil huske tilbage på, når min karriere en dag er slut.

– Nu vil jeg lægge på, og jeg føler fortsat, der er endnu mere at komme efter. Jeg drømmer om mere, men forsøger at holde mig skarp i Toulouse, og så skal det hele nok ske henad vejen, afslutter den tidligere akademispiller, som fortsat følger FCM fra sidelinjen.

Rasmus ‘NK’ – FCM-dna, klubfølelse og drømmen der gik i opfyldelse