Klubben

Royal Unibrew inviterer til Verdens Største Virtuelle Ølsmagning

FC Midtjyllands partner og leverandør af drikkevarer gentager sidste års store virtuelle ølsmagning, hvor 65.000 danskere var med. Deltager du i arrangementet, kan du spare 150 kroner gennem FC Midtjylland.

03/05/22
Morten Ambo
Foto: FC Midtjylland

I snart 20 år har de leveret øl og vand til hanerne i boderne på MCH Arena. Fra marts 2020 og mere end et år frem var der dog ikke mange mennesker på stadion til at nyde Royal Unibrews drikkevarer.

Grundet corona-pandemien måtte bryggeriet, som er partner i FC Midtjylland, tænke i nye baner. De skabte sidste forår verdens største virtuelle ølsmagning, og nu gentager Royal Unibrew arrangementet.

Årets virtuelle ølsmagning løber af stablen lørdag den 14. maj, hvor du med en smagskasse kan prøve 12 forskellige specialøl og samtidig tage del i underholdningsshowet, der sendes direkte fra Tivoli på TV2 Fri og TV2 Play.

Gennem FC Midtjylland får du 150 kroner rabat på smagskassen fra Royal Unibrew, så den blot koster 299 kroner. Smagskassen indeholder udover specialøl et prøveabonnement til TV2 Play, så der er mulighed for at følge med i programmet, der byder på kendte gæster, musikalske indslag, underholdende konkurrencer og involvering af jer, der sidder derhjemme.

Sidste år deltog mere end 65.000 danskere i ølsmagningen. Succesen har fået Royal Unibrew til at gå efter at slå to officielle Guinness World Records: Verdensrekorden for flest deltagere i en virtuel ølsmagning og rekorden for verdens største ølsmagning på flere lokationer.

– Arrangementet bygger på danskernes stigende nysgerrighed på specialøl og på at opleve noget spektakulært. Vi er meget stolte over opbakningen og overbeviste om, at vi sammen kan udbygge verdensrekorden og sætte endnu én. Og så er vi glade for at være med til at samle nogle af landets stærke mikrobryggerier og værne om den stærke bryggertradition, vi har herhjemme, fortæller Anders Mundelin, der er ansvarlig for marketingudvikling i Royal Unibrew A/S, i en pressemeddelelse.

12 mikrobryggerier leverer specialøl til ølsmagningen, som finder sted lørdag den 14. maj kl. 14.00-18.30.

Bestil smagskassen med FCM-rabat

Ønsker du at være med til ølsmagningen, kan du bestille en smagskasse med en rabat på 150 kroner. Du bestiller på linket nedenfor, og i kurven skal du indtaste rabatkoden “FCM99” for at få din rabat.

Bestil smagskassen her