Kvindefodbold

Royal Unibrew sørger for drikkevarer til kvindernes første hjemmekamp

Den trofaste sponsor, Royal Unibrew, giver gratis drikkevarer til kvindernes første hjemmekamp i Vildbjerg på lørdag. Derudover uddeler FC Midtjylland pølser og brød til de første 500 fremmødte.

23/08/24
Filip Knudsen
Foto: Susan de Klerk

På lørdag den 24. august løber FC Midtjyllands kvindehold på banen for første gang på hjemmebane, når de møder AaB i en 1. divisionskamp.

Til opgøret har FC Midtjyllands sponsor, Royal Unibrew, valgt at give gratis øl og vand til de fremmødte tilskuere.

Royal Unibrew er en af FC Midtjyllands mest trofaste sponsorer, da de har været med på rejsen igennem hele klubbens levetid på 25 år. Bryggerivirksomheden har derfor også 25-års jubilæum i partnerskabet med FC Midtjylland, ligesom FC Midtjylland i år fejrer 25-års jubilæum som klub.

Netop jubilæet markerer klubben også ved at uddele gratis pølser og brød ud til de første 500 fremmødte til lørdagens kamp.

Opgøret fløjtes i gang klokken 13.30, men fanzonen vil være åben fra klokken 12.30, og her vil tilbuddet med gratis drikkevarer samt pølser og brød til de første 500 allerede gælde fra. Tag derfor familie og venner med til kampen, hvor der også vil være gratis entré.

Gratis entre til kvindernes første hjemmekamp

Program for kampdagen

12.30: Fanzonen åbner
13.15: Officiel velkomst på stadion
13.20: Gaveoverrækkelse af FC Midtjylland Herrefodbold
13.30: Kampstart
15.30: Billede og autografskrivning af truppen
16.00: Tak for i dag