Førsteholdet

Semifinale: FCM møder SønderjyskE i Sydbank Pokalen

De to seneste vindere af Danmarks pokalturnering ramler sammen i denne sæsons semifinale. FCM starter på hjemmebane.

12/03/21
Jens Risom
Foto: FC Midtjylland

Efter den samlede 5-1-sejr over OB i kvartfinalen strøg FC Midtjylland sikkert i semfinalen.

Der blev trukket lod til semifinalerne torsdag aften. Her kom FCM op af hatten sammen med SønderjyskE.

Dermed kan midtjyderne revanchere de to nederlag til SønderjyskE i ligaen i denne sæson ved at slå dem ud af pokalturneringen.

Første kamp spilles på MCH Arena den 8. april kl. 16.30, mens der er returopgør en uge senere i Haderslev.

Årets pokalfinale finder sted på Kristi Himmelfartsdag den 13. maj på Ceres Park i Aarhus. Der venter dog først et par runder i 3F Superligaen.

Søndag er modstanderen F.C. København. Se Brian Priskes forventninger til den kamp nedenfor.

Priske ser frem mod kampen i Parken