Efter to dage på træningsbanen i Portugal venter der mandag årets første test i Algarve Cup, når de sydkoreanske mestre fra Ulsan Hyundai er modstanderen.
Nedenfor kan du se midtjydernes startopstilling til opgøret. Albert Capellas’ tropper forventer stor udskiftning undervejs i kampen, så adskillige spillere får minutter i benene.
Gustav Isaksen og Oliver Sørensen kommer ikke i kamp på grund af henholdsvis en mindre overbelastning og sygdom. Emam Ashour er endnu ikke landet på portugisisk jord, idet egypteren fortsat afventer sin arbejdstilladelse. Han forventes at støde til senere på træningslejren.
Start XI
Elias Olafsson, Joel Andersson, Erik Sviatchenko, Juninho, Paulinho, Emiliano Martínez, Armin Gigovic, Kristoffer Olsson, Edward Chilufya, Astrit Selmani, Valdemar Byskov.
Bænken
Jonas Lössl, Mark Ugboh, Henrik Dalsgaard, Stefan Gartenmann, Mads Døhr Thychosen, Victor Bak, Pontus Texel, Mikkel Fischer, Charles, Jamiu Musbaudeen, Gustav Fraulo, Aral Simsir, Júnior Brumado, Frederik Heiselberg.
TVMV viser FCM v Ulsan Hyundai
En aftale betyder, at Arbejdernes Landsbank fungerer som kommerciel partner og TV MIDTVEST som mediepartner under førsteholdets pre season. TV MIDTVEST kommer i den forbindelse til at vise alle førsteholdets fire træningskampe gratis på tværs af stationens platforme; app, web og tv.
Mandag den 6. februar spiller FCM årets tredje træningskamp, når Ulsan Hyundai er modstanderen på Estádio Algarve. Kampstart er kl. 14.00, og TV MIDTVEST vil sende live fra kampstart. Jonas Dal, ansvarlig for samarbejdet med FC Ebedei, agerer medkommentator på udsendelsen.
Du kan se med direkte på tv-stationens app, og det eneste du skal gøre er at downloade appen gratis nedenfor. Opgøret bliver også vist direkte på TV MIDTVESTs hjemmeside og tv-kanal.