Søndag aften kl. 18.00 krydser FC Midtjylland og F.C. København klinger i et notorisk stort opgør i 3F Superliga. Forud for opgøret har vi samlet nogle af de vigtigste statistikker, således at du bliver klædt bedst muligt på til kampen.
- Der er kun blevet scoret tre mål i de seneste fire 3F Superliga-dyster mellem FCM og FCK. Ikke desto mindre er det rækkens to mest målfarlige mandskaber (16 mål hver), som søndag tørner sammen.
- Både FCM og FCK har vundet medaljer i 3F Superliga i samtlige af de seneste fire sæsoner.
- FCM’s Gustav Isaksen og FCK’s Viktor Claesson har haft flest og næstflest berøringer i modstanderens felt i den igangværende 3F Superliga-sæson. Isaksen ligger nr. 1 med 51 berøringer og Claesson nr. 2 med 50 berøringer.
- De seneste ti kampe mellem FCM og FCK er endt med 5 midtjyske sejre, 2 uafgjorte og 3 sejre til FCK.
- FCK’s Viktor Claesson er 3F Superligas topscorer med 6 mål. FCM’s Gustav Isaksen og Anders Dreyer har begge scoret 4 mål.
- Kampene mod FCK på MCH Arena plejer at være særdeles velbesøgte. Seneste indbyrdes opgør den 1. maj 2022 havde 11.289 tilskuere.
- Opgørene mellem de to mandskaber er ofte tætte. Holdene har mødt hinanden 72 gange, og målscoren hedder 119-101 i FCK’s favør.
- Mads-Kristoffer Kristoffersen styrer søndag slagets gang som hoveddommer. Det vil være 47. gang i historien, at 39-årige Kristoffersen dømmer et FCM-opgør.
Der er få billetter tilbage til aftenens kamp. Ønsker du at sikre dig plads, kan du læse mere nedenfor.