Klubben

Støt din lokale klub med målaktier i FC Midtjylland

Forårssæsonen står for døren, og du kan bidrage til udviklingen i din lokale klub ved at tegne en målaktie.

25/02/22
Morten Ambo
Foto: Getty Images

For første gang i tre år står et forår uden restriktioner på spring for de danske breddefodboldklubber. Forventningens glæde er stor, men udfordringerne på bagkant af corona-pandemien fylder stadig.

Den lange periode uden eller med begrænset mulighed for træning, kampe og socialt samvær har medført lavere medlemstal i mange fodboldklubber i vores region.

Derfor har der sjældent været et bedre tidspunkt at tegne en målaktie, som udbydes i din lokale klub gennem FCM Klubsamarbejdet og FCM Samfund.

Kort fortalt kan du med en målaktie donere et valgfrit beløb pr. mål og/eller point, som FC Midtjyllands 3F Superliga-hold opnår. Dermed er der dobbelt så meget at juble over, når FCM scorer og vinder.

Donationerne går nemlig til din lokale klub, arbejdet med breddefodbold i regionen og børn i økonomisk trængte familier.

Det er med til at gøre en afgørende forskel på et vigtigt tidspunkt for mange fodboldklubber i regionen, der har brug for vind i sejlene efter to svære år.

Udover at støtte et godt formål deltager du også i lodtrækningen om en lang række lækre præmier:

  • VIP-billetter til MCH Arena (hvis du opretter dig inden fredag den 4. marts, er du med i lodtrækningen om 2 x VIP-billetter til kampen mod F.C. København søndag den 13. marts kl. 18.00).
  • El-løbehjul.
  • Gavekort til rejser, møbler, restauranter eller oplevelser.
  • Og meget mere…

Opret en målaktie her