Klubben

Stor fælles-fest med bold, bajer og biksemad i 3F Fanzonen

Vi har ventet utålmodigt, men lige om lidt sker det. 3F Superliga er tilbage på MCH Arena, og vi lægger ud med stor fælles-fest i 3F Fanzonen før søndagens kamp mod Lyngby Boldklub.

16/02/25
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

Søndag aften kl. 18.00 sparker vi 3F Superliga-sæsonen i gang mod Lyngby Boldklub på MCH Arena – og hvilket spændende forår vi går i møde. Alle point tæller, og vi skal derfor gøre alt for at være klar både på og uden for banen. Derfor holder vi stor fælles-fest i 3F Fanzonen inden kampen, hvor programmet bl.a. byder på bold, bajer og biksemad.

Glæder du dig også til 3F Superliga-bold, så ryd kalenderen og mød tidligt op i 3F Fanzonen forud for kampen mod Lyngby Boldklub. Vi starter nemlig kl. 15.00 – tre timer før kampstart – hvor vi på storskærm viser anden halvleg af kampen mellem AaB og FC Nordsjælland og den fulde kamp mellem Sønderjyske Fodbold og AGF. Undervejs kommer der også musik fra altid fantastiske Duoen.

Uanset om du er til musik, bold på storskærm eller en kombination, så kan du krydre det hele med f.eks. biksemad fra én af vores foodtrucks, specialøl fra Royal eller noget helt andet fra det lækre madudvalg i 3F Fanzonen.

Se hele programmet for dagen og køb din billet via linket herunder – vi ses til fællesskab og jagten på tre point.

Se program og køb billet