Meget vand er løbet gennem åen, siden Erik Sviatchenko debuterede for FC Midtjylland den 8. maj 2009 i Horsens. Dengang sejrede midtjyderne med 3-2 på mål af Frank Kristensen, Mikkel Thygesen og George Florescu, mens den på det tidspunkt 18-årige stopper blev skiftet ind i tillægstiden i stedet for Winston Reid.

– Det er det, der er så fascinerende, når man kigger tilbage på de 25 år. Da jeg fik debut i 2009 i Horsens, var det et helt andet sted, klubben var. I de foregående år havde man været tæt på mesterskabet, men det var forblevet lige ved og næsten. De største bedrifter, man snakkede om, da jeg kom op, var sejren over Manchester City og andre enkeltstående kampe, mindes Sviatchenko tilbage og fortsætter:

– På det tidspunkt var det en klub, der troede meget på tingene, men uden at have gjort noget endnu. At være den “frække dreng i klassen” var meget udslagsgivende. Vi prøvede at gøre noget, men vi var ikke helt gode nok. De spillere, der blev hentet, var ok, men ikke de bedste, fordi spillerbudgetterne ikke var så store. Vi kæmpede med tingene, uden at være et dårligt hold.

Den tidligere kaptajn har oplevet klubben i forskellige epoker – først fra 2006 til 2015, startende som akademispiller og sidenhen førsteholdsprofil, mens den anden periode indtraf i 2018 til 2023 som både anfører og kulturbærer.

– Ser man på tiden fra 09′ til 14′, var det jo nogle kaotiske tider i Midtjylland. Jeg husker, vi var på træningslejr på La Manga, hvor vi var omkring 12 akademister, der tog med førsteholdet. Det er jo enormt mange i forhold til de normale tre-fire stykker, som typisk er med.

–  Dengang var vi jo et halvt hold, som tog afsted. Vi fik at vide: “Prøv at hør drenge. Det her er jeres chance. Nu skal i kæmpe om at få en fuldtidskontrakt.” Der var ingen penge, og der skulle sparres.

– Vi snakker ofte om det her store paradigmeskifte i forhold til, at Matthew Benham kom ind. Derfra synes jeg bare, man dag for dag har lagt på. Men man har stadig formået at holde den her lokale tilknytning og følelse af, at det er forankret i det midtjyske. Når jeg ser på klubben i dag, har jeg fortsat en fornemmelse af, at vi er os på en fed måde, siger Erik Sviatchenko og beskriver det som “bonderøv med klasse”.

– Hvis det var i en virksomhed, der var sket så stor udvikling, ville man nok gerne have investeret i den virksomhed, tænker jeg. Jeg tror, man havde fået sine penge rigtig godt igen, siger Sviatchenko med fascination i stemmen.

Point of no return: Det missede FCK-skifte

I den nye jubilæumsbog om FC Midtjylland, Ulvetider, omtales episoden i 2014, hvor Erik Sviatchenko var tæt på et skifte til F.C. København. I sidste øjeblik blev en handel dog afblæst.

En tid, som hovedpersonen ser tilbage på som afgørende for sin relation til klubben den dag i dag.

– Den episode er jo så skelsættende for mig som FC Midtjylland-spiller. På det tidspunkt kunne man ikke sammenligne FCK og FCM. Det var to verdener. Vi prøvede at løbe dobbelt så stærkt, men snublede over fødderne hele tiden, indtil Matthew Benham kom ind og sagde: “Prøv at hør, vi sælger selvfølgelig ikke en af vores vigtigste spillere til den konkurrent, vi skal til at kæmpe imod.”

– Objektivt set var det på det tidspunkt svært for mig at forstå. Jeg havde fået at vide, jeg skulle være med til at redde klubben økonomisk ved at blive solgt for et tocifret millionbeløb.

Det hele endte dog lykkeligt. Den profilerede forsvarsspiller blev i FCM, og i sommeren 2015 stod Erik Sviatchenko sammen med holdkammeraterne på podiet og kunne hæve Superliga-trofæet for første gang i klubbens levetid.

– Det slog mig lige netop der, hvor forelsket og glad, jeg var for klubben.

– Da jeg kom tilbage fra Celtic i perioden 2018-2023, blev det hele endnu mere succesfuldt, og det var kun med til at forstærke de følelser, fortæller han.

De største oplevelser

325 førsteholdskampe, tre danske mesterskaber, to pokaltitler samt Champions League- og Europa League-deltagelse. Der er adskillige minder at pege ud, når den tidligere akademispiller skal udvælge de mest betydningsfulde kampe for barndomsklubben gennem karrieren.

– Mod FCK på hjemmebane i 2020, hvor vi vinder 3-1. Jeg kan huske, hvordan jeg følte, at vi var uovervindelige lige der. Den sæson var bare vild, og efterfølgende kvalificerede vi os til Champions League. Jeg synes personligt, det er et af de bedste hold, klubben nogensinde har haft i forhold til synergien, måden vi spillede på, og hvordan vi havde det med hinanden i omklædningsrummet. Det var bare hygge, samtidig med at vi vandt og vandt.

– For at sætte det i relief er der også kampen i Sønderjyske i 2014. Jeg var ude med en ankelskade og sad nede i Haderslev og så den kamp der. Vi ligger og bouncer mellem 1.-, 2.- og 3. pladsen og ender med at blive nummer tre. Det husker jeg som en hård oplevelse, fordi vi var så tæt på hele sæsonen.

– De europæiske kampe. Vi har haft nogle fantastiske kampe på hjemme- og udebane. Jeg husker en kamp i Europa League med Bo Henriksen, hvor vi skal vinde mod Braga. Jeg scorer på et indøvet indkast efter et par minutter, og vi vinder til slut i tillægstiden på et straffespark fra Evander. Den følelse, når MCH Arena bare stempler sammen.

– Det gør mig enormt glad at se den udvikling, der er sket på hjemmebane. De billeder, jeg ser fra FCM-hymnen. I starten var vi lidt skeptiske omkring, hvad det skulle blive til, men nu må man bare sige, det gør indtryk, når hele stadion står med halstørklæderne i vejret, fortæller klubmanden.

Kærligheden blomstrer fortsat

Forholdet mellem FC Midtjylland og Erik Sviatchenko er langt fra færdigt. Trods en status som MLS-spiller for Houston Dynamo i USA følger den 33-årige midterforsvarer stadig med i klubbens gøren og laden fra den anden side af Atlanten.

Derfor vakte det også ekstra glæde, da klubben i sommer vandt det danske mesterskab – til og med det første trofæ i historien uden netop Erik Sviatchenko på holdet.

–  Jeg var helt oppe at køre, da det skete. Udefra set synes jeg ikke, vi spillede nogle fantastiske kampe, men vi formåede bare at vinde. Jeg var i tæt dialog med mange af mine tidligere holdkammerater, der fortalte: “Vi ved ikke, hvad der sker, men vi vinder bare.”

– Vi snakker tit om en vinderkultur, og at vi ved, hvordan man vinder mesterskaber. Det syder bare igennem klubben, selvom det ikke er alle spillerne, der havde prøvet at løfte trofæer. Jeg gad da godt være den, der havde været med til at vinde alle mesterskaber for klubben, men omvendt var det også en rar følelse at “let it go” og give de nye folk muligheden for at vise deres værd. Og det må man sige, at de gjorde.

Selvom hovedpersonen er glad for sin nye tilværelse på amerikansk jord, ærgrer han sig over én ting i forbindelse med skiftet for over halvandet år siden.

– Jeg tænker hver dag på, at jeg ikke har fået taget ordentlig afsked med fansene. At komme ind på stadion til klapsavler. Det drømmer jeg om hver dag, selvom der er gået to år, siger Sviatchenko, som tror og håber på, at han igen en dag er at finde i FC Midtjylland.

Senere i dag bringer vi også Erik Sviatchenkos personlige FCM All Star-hold baseret på den tidligere kaptajns 14 år i klubben.