Kl. 11.30 står årets anden træningskamp for døren. Her venter de svenske bronzevindere fra BK Häcken på Bravida Arena i Göteborg.
Der spilles i alt 110 minutter med fire indlagte pauser undervejs, hvorfor trænerteamet endnu en gang forventer at se et stort antal spillere i aktion.
Edward Chilufya, som er udlejet til BK Häcken, deltager ikke i torsdagens testkamp, idet han er afsted med Zambia til Africa Cup of Nations.
Værterne står selv for at transmittere kampen, og du kan se med helt gratis. Vær dog opmærksom på, at det kræver, du opretter en gratis bruger i BK Häckens playunivers.