Førsteholdet

Thomasberg før Häcken-test

Cheftræner Thomas Thomasberg giver sit besyv med før torsdagens tester mod de svenske bronzevindere fra BK Häcken.

25/01/24
Christian Rothausen
Foto: William Marinus Vingtoft

– Vi skal igen have folk til at spille en masse minutter, samtidig med at vi skal vise, vi er kommet længere, end vi var sidste fredag. Der var vi ikke glade for resultatet, ligesom indsatsen også skal være bedre, sagde Thomas Thomasberg oven på gårsdagens rejse fra Ikast til Göteborg.

– Jeg håber, at vi torsdag mod Häcken kan se, vi er et bedre sted både spillemæssigt og fysisk.

– Vi har en fin og bred trup, så alle skal i spil og have nogenlunde samme antal minutter. På den måde står spillerne samme sted, og der er ikke nogen, som skal have ekstra træning hverken før eller efter kampen. Alle får som udgangspunkt 55 minutter hver, så vi får det delt op.

Cheftræneren fortalte samtidig, at man udefra muligvis godt kunne vurdere holdet, der spiller de første 55 minutter af dagens testkamp, som værende stærkere end det mandskab, der spiller sidste halvdel af opgøret. Der er dog særdeles tæt konkurrence i truppen, hvor flere byder sig til.

De to midtjyske start 11’ere

Der er kickoff på Bravida Arena kl. 11.30, og du kan læse mere om mulighed for streaming her.