Førsteholdet

Tre nye spillere registreret til Europa League

Emam Ashour, Armin Gigovic og Astrit Selmani er blevet tilføjet til spillerlisten for de europæiske kampe i foråret.

03/02/23
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

Efter vinterens transfervindue er lukket i, er det tid til at registrere spillere til forårets Europa League-kampagne. I den forbindelse tillader UEFA at registrere tre nye spillere.

FC Midtjylland har tilføjet nyerhvervelserne Emam Ashour, Armin Gigovic og Astrit Selmani, der altså har mulighed for at få deres officielle debut mod Sporting CP den 16. februar på José Alvalade Stadion i Lissabon.

Portugiserne ligger i øjeblikket på fjerdepladsen i landets bedste række. I efterårets europæiske kampagne endte de grønblussede på en tredjeplads i sin Champions League-gruppe, hvilket betyder, at holdet træder ind i Europa Leagues knockout-playoffrunde.

Sporting CP går ind til forårssæsonen med midtjysk islæt på holdet, idet hovedstadsklubben på transfervinduets sidste dag købte den tidligere akademispiller, 19-årige Ousmane Diomande, for et stort beløb.

Ousmane Diomande solgt til Sporting CP

Spillertruppen donerer billetter til Sporting-kampen

Som en tak for den store støtte gennem efteråret har førsteholdstruppen sammen med klubben besluttet at donere billetter til Europa League-udekampen mod Sporting CP.

Dermed skal du selv kun stå for fly og hotel, hvis du ønsker at rejse til den portugisiske hovedstad Lissabon og støtte holdets jagt efter at skrive europæisk historie.

Læs hvordan du skaffer billetter