Førsteholdet

Truppen til fredagskamp mod Silkeborg IF

21 spillere er udtaget til fredagens 3F Superliga-kamp, hvor Silkeborg IF gæster MCH Arena.

22/07/22
Christian Rothausen
Foto: Getty Images

Fredag kl. 19.00 møder FC Midtjylland sidste års bronzevindere fra Silkeborg IF. Silkeborgenserne kommer med en 2-2-deler mod Lyngby BK i bagagen fra sæsonåbneren, mens FCM spillede 1-1 med Randers FC.

Statistik: FCM har overhånden mod Silkeborg

Nu venter et vigtigt opgør, hvor midtjyderne skal sikre sæsonens første sejr. Til at fuldføre denne opgave har trænerteamet udtaget følgende 21 spillere, hvor en vil blive sorteret fra hen imod kampstart.

Truppen

4. Stefan Gartenmann
6. Joel Andersson
9. Sory Kaba
11. Gustav Isaksen
14. Henrik Dalsgaard
15. Raphael Onyedika
16. Elias Olafsson
17. Mads Døhr Thychosen
18. Edward Chilufya
19. Chris Kouakou
20. Valdemar Byskov
24. Oliver Sørensen
26. Pablo Ortiz
29. Paulinho
31. David Ousted
35. Charles
36. Anders Dreyer
44. Nikolas Dyhr
53. Victor Lind
55. Victor Bak
73. Juninho

Júnior Brumado genoptræner fortsat for at komme den knæskade kvit, han pådrog sig tilbage i maj under en 3F Superliga-kamp mod Brøndby IF. Evander er også ude af truppen efter den skade, midtbanekreatøren pådrog sig i midtugens Champions League-kvalifikationsopgør.

Derudover sidder Erik Sviatchenko ude, da han ikke er fuldt kampdygtig efter midtugens opgør.

Reservekamp lørdag

Kan du ikke få nok af at se FCM spille mod Silkeborg IF, finder der også et reserveopgør sted i morgen den 23. juli mod selvsamme modstander. Kampstart er kl. 12.00 på MCH Arena.

Til lørdagens reservekamp åbner Faxe Kondi-tribunen fra kl. 11.30, og det kræver ikke billet at komme ind.