Der har netop været lodtrækning til playoff-runden i UEFA Youth League. Her var FC Midtjylland U19 med i bowlen og blev trukket op sammen med belgiske Club Brugge.
Club Brugge hentede 11 point og sluttede på andenpladsen efter Paris SG i det overståede Champions League-gruppespil, hvor de også mødte Manchester City og RB Leipzig.
Runden afgøres over én kamp, som spilles på hjemmebane onsdag den 9. februar kl. 13.00. Billet- og tilskuerinformation følger på vores platforme.