Allan K. Jepsens tropper var presset til sejr, hvis man ville bevare sin position i toppen af U19 Ligaen.
Det skulle ske mod en af de nærmeste konkurrenter – både denne sæson og historisk – i form af sidste års 2. plads fra F.C. København.
Og det lykkedes.
Først bragte Mikel Gogorza FCM-drengene foran kort før pause, inden Nicolai Blicher udlignede undervejs i 2. halvleg. Med ti minutter igen blev Jonatan Lindekilde helten, da han sendte alle tre point til det midtjyske.
Føringen holdt hjem, hvilket betyder, at FCM bevarer 1. pladsen i U19 Ligaen. Ikke desto mindre har man spillet to kampe mere end henholdsvis Brøndby og OB på 2.- og 3. pladsen samt hele fem kampe mere end FCK. Derfor kan betydningen af lørdagens sejr ikke underkendes.
Du kan altid få et overblik over den aktuelle stilling og det kommende kampprogram her.
F.C. København 1-2 FC Midtjylland (0-1)
38′ 0-1 Mikel Gogorza
56′ 1-1 Nicolai Blicher
80′ 1-2 Jonatan Lindekilde
FCM XI: Christian Rust, Mathis Konradsen, Adam Nygaard, Gustav Bjerge, Daniel Kristjánsson, Alamara Djabi (Bilal Konteh 88′), Sofus Johannesen (Christian Jørgensen 67′), Jonatan Lindekilde, Mikel Gogorza, Valdemar Byskov (Sander Evjen-Broström 92′), Stanley Iheanacho (Nicolaj Tornvig 67′).