Førsteholdet

Udsolgt til aftenens playoff-kamp – hold øje med billetsiden

Der er nu udsolgt til aftenens Champions League playoff-kvalkamp mod Slovan Bratislava. Hold øje med billetsiden løbende, hvor der kan blive frigivet nye pladser.

21/08/24
FC Midtjylland
Foto: Sebastian Uth

Vi tænder nu for de røde lamper og kan meddele, at der ikke længere er flere billetter til aftenens kamp mod Slovan Bratislava. Eneste undtagelse er udebaneafsnittet, hvor FC Midtjylland har fået afslag på et ønske om en opdeling, som kunne tilføre flere pladser til hjemmeholdets tilskuere.

Hold øje med billetsiden

For de tilskuere, som brænder for at komme ind til kampen, men ikke har nået at skaffe en billet, er der dog stadig en mulighed.

FC Midtjylland opfordrer nemlig tilskuere og sponsorerer, som har billet til kampen, men bliver forhindret i at møde op, til at frigive deres billetter til videresalg. På den måde får vi fyldt MCH Arena og sikrer den bedst mulige støtte til holdet i jagten på en plads i Champions League.

Hold øje med billetsiden