Akademiet

YL: RB Leipzig venter i playoff-runden

Til tirsdagens lodtrækning i schweiziske Nyon kom FC Midtjylland op ad bowlen sammen med RB Leipzig. Dermed venter der et møde med en stor tysk klub i playoff-runden af ungdommens Champions League.

19/12/23
Christian Rothausen
Foto: FC Midtjylland

Efter videre avancement mod de portugisiske mestre fra FC Famalicão og senest de ukrainske mestre fra FC Rukh Lviv var FCM U19 tirsdag med i bowlen, da der blev trukket lod til playoff-runden i UEFA Youth League.

Her blev FCM parret med RB Leipzig, der i gruppespillet endte som 2’er med 11 point i en pulje bestående af Manchester City, Røde Stjerne og Young Boys.

Tyskerne gæster MCH Arena den 6./7. februar 2024. Vinderen af det ene opgør spiller sig videre til turneringens 1/8-finaler, hvor der fortsat vil blive spillet bedst af én kamp.

Storkampe i vente i Youth League

Playoff-runden

FC Midtjylland v RB Leipzig
6./7. februar 2024

Opgøret spilles på MCH Arena, hvor der vil være åbent for tilskuere. Vi håber, så mange som muligt har lyst til at støtte drengene til det, der kan blive endnu en mindeværdig europæisk eftermiddag for akademiet.

Mere info følger.