Sæsonkort / BilletFlex

Få adgang til de store oplevelser

Nye initiativer er nødvendige for at fylde MCH Arena og skabe de største oplevelser for tilskuere såvel som for spillere.

Du har måske hørt om problematikken før. Et totalt udsolgt MCH Arena, men alligevel masser af ledige pladser, når kampen fløjtes op. Hvordan hænger det sammen, spørger mange? En del af forklaringen er, at mange sæsonkortholdere ikke kan komme hver gang, og derved står deres pladser tomme. Det er desværre scenariet til de fleste af vores hjemmekampe.

Det betyder, at mange øvrige fans og billetkøbere går forgæves, når de ønsker at købe billetter til FC Midtjyllands hjemmekampe. I alles interesse ønsker vi at løse dette, så oplevelserne på MCH Arena bliver endnu større for både tilskuere og spillere. Derfor har vi introduceret et nyt sæsonkortkoncept og et nyt produkt – nemlig BilletFlex, hvor man ikke optager en plads, hvis man ikke kan komme til vores kampe.

Formålet er at skabe de bedste forudsætninger for, at vi kan fylde MCH Arena til hver kamp, og at så få sæder som muligt står tomme, så spillerne får den maksimale opbakning fra tribunerne hver gang.

Få det fulde overblik over sæsonkortkonceptet og læs mere om forskellen på sæsonkort og BilletFlex via linket nedenfor, hvor du også kan se de øvrige fordele, der følger med.

Mere om Sæsonkort / BilletFlex

Europa League
torsdag 30/1 kl. 21:00
FC Midtjylland FCM
Fenerbahce SK FB
MCH Arena

Sæsonkort eller BilletFlex?

Sæsonkort er for dig, der kommer til langt de fleste kampe, mens BilletFlex giver mere fleksibilitet og ikke optager en plads på stadion. Begge typer fås som Premium og Standard.

BilletFlex
Premium
BilletFlex
Standard
Sæsonkort
Premium
Sæsonkort
Standard
Adgang til alle kampe på MCH Arena *
Fast plads med sæsonkort
Skal trække billet til kampene
Ja, adgang 48 timer før officielt billetsalg
Ja, adgang 48 timer før officielt billetsalg
Nej, man har fast plads med sæsonkort
Nej, man har fast plads med sæsonkort
Kan trække billet til alle tribuner
Fremmødekrav over en hel sæson
Nej
Nej
65%
65%
Fremmøde over 65%
Tilbydes
Sæsonkort
Tilbydes
Sæsonkort
Beholder
Sæsonkort
Beholder
Sæsonkort
Fremmøde under 65%
Beholder
BilletFlex
Beholder
BilletFlex
Flyttes til
BilletFlex
Flyttes til
BilletFlex
Kan købes af alle
Ja
Ja
Nej, kræver 65% fremmøde på BilletFlex
Nej, kræver 65% fremmøde på BilletFlex
Navn på din plads **
Tæppe på MCH Arena
Gratis kaffe/te/kakao på MCH Arena
Unik årlig fangave
Forkøbsret til evt. pokalfinale

* Gælder alle kampe på MCH Arena inkl. 3F Superliga, Oddset Pokalen og europæiske kampe – både kvalifikation, gruppespil og knockout. Såfremt man skal trække billetter til de europæiske kampe, har sæsonkortholdere – på lige fod med BilletFlex – førsteret på billetter hertil, men grundet UEFA-krav er det desværre ikke muligt at garantere, at sæsonkortholdere kan få sin faste plads.

** På C.C. Contractor-tribunen vil dit navn fremgå af en fantavle, da du ikke har en fast plads. Du får dit navn med på fantavlen, hvis du har Sæsonkort Premium pr. 1. september.

Fast plads med sæsonkort

Sæsonkort er som du kender det, hvor du har fast plads til alle kampe på MCH Arena med dit sæsonkort (fysisk kort eller digitalt i FCM-app'en). Med sæsonkort skal du dog have en fremmødeprocent på mindst 65% i en sæson for at kunne beholde dit sæsonkort i den efterfølgende sæson.

Har du ikke en fremmødeprocent på mindst 65%, flyttes du inden den næste sæson til produktet BilletFlex. Med BilletFlex skal du aktivt trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til – læs mere om BilletFlex længere nede. Vær i den forbindelse opmærksom på, at hvis du flyttes til BilletFlex, kan du ikke længere bruge dit sæsonkort, og du mister samtidig din faste plads.

Vær dog opmærksom på, at hvis du ikke kan komme til en kamp, er der flere muligheder for, at du stadig kan få registreret et fremmøde. Du kan enten låne dit sæsonkort ud eller konvertere det til en billet og give den videre, og hvis der er fremmøde på billetten, vil det også tælle som fremmøde på dit sæsonkort. Frigiver du din plads senest 48 timer før kampstart, vil det også tælle som et fremmøde. På den måde kan du stadig få registreret et fremmøde, selvom du ikke personligt kan komme til en kamp.

Læs mere om fremmøde i afsnittet "Hvad tæller som fremmøde for sæsonkortholdere?" i sektionen med spørgsmål og svar nederst på denne side.

Det er ikke længere muligt at købe sæsonkort med fast plads fra start. Du kan i stedet kun købe BilletFlex fra start, og hvis du med BilletFlex kommer til mindst 65% af kampene i en sæson, vil du blive tilbudt sæsonkort med fast plads i den efterfølgende sæson.

OBS. Der er for tiden udsolgt af BilletFlex. Ønsker du at komme på venteliste til at købe BilletFlex, kan du skrive dig op på linket nedenfor.

Venteliste til BilletFlex

Større fleksibilitet med BilletFlex

BilletFlex passer til dig, der ønsker adgang til alle kampe på MCH Arena, men samtidig er klar over, at du ikke kan komme hver gang. Med BilletFlex skal du aktivt trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til. Kommer du til mindst 65% af kampene i en sæson med BilletFlex, vil du blive tilbudt sæsonkort med fast plads i den efterfølgende sæson. Du kan altså ikke starte med at købe sæsonkort.

Med BilletFlex får du adgang til at trække din billet mindst 48 timer før det officielle billetsalg starter, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er startet, men herefter kan vi ikke længere garantere en plads, hvis der bliver udsolgt.

Du får også større fleksibilitet med BilletFlex, da du kan trække billet til alle tribuner, og du kan derfor fra kamp til kamp vælge, om du ønsker at sidde på Faxe Kondi- eller AL-Bank-tribunen, eller om du har lyst til at stå på C.C. Contractor-tribunen.

Går du til fodbold med andre, der også har BilletFlex, giver det god mening at bruge billetsystemets "vennefunktion", når du skal trække billetter. I billetsystemet kan du blive "venner" med dem, du ofte går til fodbold med, og på den måde kan man trække hinandens billetter. Dermed kan man trække f.eks. fire billetter ved siden af hinanden i én omgang i stedet for, at alle skal ind og trække billet kun til sig selv.

OBS. Der er for tiden udsolgt af BilletFlex. Ønsker du at komme på venteliste til at købe BilletFlex, kan du skrive dig op på linket nedenfor.

Venteliste til BilletFlex

Få lidt ekstra med Premium

Både sæsonkort og BilletFlex fås som Standard- og Premium-udgaver. Standard er for dig, der blot ønsker adgang til alle kampe på MCH Arena og ikke så meget andet, mens Premium er for dig, der har lyst til lidt ekstra goder, når du er til fodbold.

Med Sæsonkort Premium eller BilletFlex Premium har du mulighed for at låne et tæppe, når du besøger MCH Arena. Tæppet kan afhentes i Premium-standene og udleveres ved fremvisning af et Premium-sæsonkort eller en Premium-billet. Husk at aflevere tæppet, når du forlader stadion – så har du mulighed for at låne det igen til næste kamp. Samtidig har du i Premium-standene mulighed for at hente gratis forsyninger af kaffe/te/kakao.

Hvert år i september måned har FC Midtjylland en unik fangave til alle med Sæsonkort Premium eller BilletFlex Premium – en gave, som ingen andre har mulighed for at købe. Vi sender nærmere information, når gaven er klar.

OBS. Får du først Sæsonkort Premium eller BilletFlex Premium efter den 1. september, modtager du ikke en fangave for den igangværende sæson. I så fald vil du først modtage næste sæsons fangave i september måned året efter, såfremt du stadig har et aktivt abonnement på Sæsonkort Premium eller BilletFlex Premium.

Nem betaling på abonnement

Du kan betale både sæsonkort og BilletFlex på abonnement, hvor pengene automatisk bliver trukket hver måned – helt som du kender det fra f.eks. et mobilabonnement eller et fitnessabonnement. Betaling på abonnement giver dig flere fordele:

  • Du slipper for at gentegne sæsonkort eller BilletFlex hvert år.
  • Du har dit sæsonkort- eller BilletFlex-abonnement, indtil du aktivt opsiger det.
  • Du betaler automatisk én gang om måneden.

OBS. Der er for tiden udsolgt af BilletFlex. Ønsker du at komme på venteliste til at købe BilletFlex, kan du skrive dig op på linket nedenfor.

Venteliste til BilletFlex

Priser på BilletFlex

Priserne på BilletFlex varierer alt efter, om du ønsker Standard- eller Premium-udgaven. Premium er for dig, der har lyst til lidt ekstra goder, når du er til fodbold på MCH Arena.

Tribune
Premium
Voksen
Månedlig
Standard
Voksen
Månedlig
Premium
Barn 4-13 år
Månedlig
Standard
Barn 4-13 år
Månedlig
Hele stadion *
189,-
159,-
75,-
59,-

* Du får 200 kr. rabat på BilletFlex med et medlemskab af fanklubben Black Wolves.

OBS. Der er for tiden udsolgt af BilletFlex. Ønsker du at komme på venteliste til at købe BilletFlex, kan du skrive dig op på linket nedenfor.

Venteliste til BilletFlex

Priser på Sæsonkort

Priserne på Sæsonkort varierer alt efter placering på stadion, og om du ønsker Standard- eller Premium-udgaven. Premium er for dig, der har lyst til lidt ekstra goder, når du er til fodbold på MCH Arena.

Tribune
Premium
Voksen
Månedlig / Årlig
Standard
Voksen
Månedlig / Årlig
Premium
Barn 4-13 år
Månedlig / Årlig
Standard
Barn 4-13 år
Månedlig / Årlig
Faxe Kondi D1
219,- / 2.650,-
189,- / 2.250,-
75,- / 900,-
59,- / 700,-
Faxe Kondi D2
239,- / 2.900,-
209,- / 2.500,-
125,- / 1.550,-
109,- / 1.350,-
Faxe Kondi D3
219,- / 2.650,-
189,- / 2.250,-
75,- / 900,-
59,- / 700,-
Faxe Kondi Familie
199,- / 2.350,-
159,- / 1.950,-
75,- / 900,-
59,- / 700,-
C.C. Contractor *
169,- / 2.050,-
139,- / 1.650,-
75,- / 900,-
59,- / 700,-
AL-Bank
189,- / 2.250,-
59,- / 700,-
Kørestol (AL-Bank)
189,- / 2.250,-
59,- / 700,-

* Du får 200 kr. rabat på Sæsonkort til C.C. Contractor-tribunen med et medlemskab af fanklubben Black Wolves.

OBS. Der er for tiden udsolgt af BilletFlex. Ønsker du at komme på venteliste til at købe BilletFlex, kan du skrive dig op på linket nedenfor.

Venteliste til BilletFlex

Hvilken tribune skal jeg vælge?

Der er forskel på tribunerne på MCH Arena, og du får den bedste fodboldoplevelse, hvis du sidder det rette sted. Vælg den tribune, der passer bedst til dig.

Faxe Kondi-tribunen

Den største af vores tribuner og langsiden af MCH Arena, hvor du har et fantastisk udsyn til banen. Det er også her, de fleste trofaste sæsonkortholdere holder til.

På Faxe Kondi-tribunen er der et familieafsnit, hvor vores yngste fans kan opleve kampen tæt placeret på stemningstribunen C.C. Contractor.

AL-Bank-tribunen

Den ene af vores endetribuner, hvor en bred skare af vores fans sidder. AL-Bank-tribunen er for yngre som ældre FCM-fans.

Denne endetribune deles med udebaneafsnittet, hvor der ofte er solid opbakning til udeholdet.

C.C. Contractor-tribunen

Dette er ståtribunen, hvor fanklubben Black Wolves og Hedens Drenge holder til og sætter stemningen for den velkendte 12. mand, som gennem mange år har hjulpet holdet til at gøre MCH Arena til et tæt på uindtageligt fort.

Her bidrager du til stemningen, og der vil ofte både være flag, tifoer og andet, der løfter stemningen på MCH Arena.

Få svar på dine spørgsmål om sæsonkort og BilletFlex

Hos FC Midtjylland ønsker vi at give dig den bedste oplevelse, når du har sæsonkort eller BilletFlex. Derfor kan du her finde svar på en række af de mest almindelige spørgsmål.

Hvornår kan jeg gentegne mit sæsonkort?

Vi åbner altid for gentegning af sæsonkort i god tid op til den kommende sæson. Datoen afhænger af flere forskellige forhold, men du kan altid holde øje med vores hjemmeside og sociale medier, hvor vi orienterer om, hvornår gentegningen starter.

Eksisterende sæsonkortholdere vil altid modtage en e-mail med information om gentegning i god tid frem mod den kommende sæson.

Hvordan gentegner jeg mit sæsonkort?

Når du skal gentegne dit sæsonkort til den kommende sæson, gør du det ved at følge denne guide:

  1. Log ind på din konto på billetsalg.fcm.dk.
  2. Gå til forsiden, hvis du ikke allerede er der.
  3. Klik på det sæsonkort, du ønsker. Du kan vælge følgende:
    • Sæsonkort Premium Abonnement
    • Sæsonkort Standard Abonnement
  4. Systemet foreslår nu at gentegne din plads fra sæson 2022/2023.
  5. Klik på den røde cirkel med kurvikonet, hvis du ønsker at gentegne den samme plads. Dit sæsonkort er nu lagt i kurven.
  6. Klik på knappen "Næste".
  7. Klik på den sæsonkorttype, du ønsker: Voksen (Årlig betaling), Voksen (Månedlig betaling), Barn (Årlig betaling) eller Barn (Månedlig betaling). Vælg også, om du ønsker "Nyt fysisk sæsonkort" eller "Digitalt sæsonkort i FCM-app'en".
  8. Klik på knappen "Næste".
  9. Ret eventuelt dine oplysninger og klik på knappen "Næste".
  10. Godkend handelsbetingelserne og klik på knappen "Næste".
  11. Følg vejledningen for at afslutte købet af dit sæsonkort.

Når du har gennemført transaktionen, vil du modtage en kvittering på e-mail, hvor du kan læse nærmere om sæsonkortet, og hvordan du afhenter det, hvis du har valgt "Nyt fysisk sæsonkort".

Hvad koster et sæsonkort?

Priserne på sæsonkort varierer alt efter type og placering på stadion, men i skemaet ovenfor kan du se priserne på henholdsvis Sæsonkort Premium og Sæsonkort Standard.

Hvad tæller som fremmøde for sæsonkortholdere?

For at beholde sit sæsonkort skal der registreres et fremmøde på sæsonkortet til mindst 65% af vores hjemmekampe i en sæson.

Følgende tæller som fremmøde for sæsonkortholdere:

  • Man bruger selv sit sæsonkort
  • Man låner sit sæsonkort ud til en anden, som bruger sæsonkortet
  • Man konverterer sit sæsonkort til en billet og bruger billetten
  • Man frigiver sin plads senest 48 timer før kampstart

Det betyder, at sæsonkortholdere skal gøre én af ovenstående fire ting til mindst 65% af vores hjemmekampe for at beholde sit sæsonkort i den efterfølgende sæson.

OBS. Vi skelner ikke mellem, om en frigivet plads bliver solgt eller ej. Derfor vil frigivelse af sin plads inden for deadline tælle som fremmøde, uanset om pladsen bliver solgt eller ej, og frigivelse af sin plads efter deadline vil ikke tælle som fremmøde – heller ikke selvom pladsen bliver solgt.

Følgende tæller ikke som fremmøde for sæsonkortholdere:

  • Man bruger ikke sit sæsonkort
  • Man konverterer sit sæsonkort til en billet, men bruger ikke billetten
  • Man frigiver sin plads senere end 48 timer før kampstart
Kan jeg købe et nyt sæsonkort?

Nej, det er ikke længere muligt at købe sæsonkort med fast plads fra start. Du kan i stedet kun købe BilletFlex fra start, og hvis du med BilletFlex kommer til mindst 65% af kampene i en sæson, vil du blive tilbudt sæsonkort med fast plads i den efterfølgende sæson.

Hvad er BilletFlex?

BilletFlex passer til dig, der ønsker adgang til alle kampe på MCH Arena, men samtidig er klar over, at du ikke kan komme hver gang. Med BilletFlex skal du aktivt trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Kommer du til mindst 65% af kampene i en sæson med BilletFlex, vil du blive tilbudt sæsonkort med fast plads i den efterfølgende sæson. Du kan altså ikke starte med at købe sæsonkort.

Hvornår kan jeg trække billet med BilletFlex?

Med BilletFlex får du adgang til at trække din billet mindst 48 timer før det officielle billetsalg starter, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er startet, men herefter kan vi ikke længere garantere en plads, hvis der bliver udsolgt.

Kan jeg trække billet til alle tribuner med BilletFlex?

Ja, det kan du. Med BilletFlex får du større fleksibilitet, da du kan trække billet til alle tribuner, og du kan derfor fra kamp til kamp vælge, om du ønsker at sidde på Faxe Kondi- eller AL-Bank-tribunen, eller om du har lyst til at stå på C.C. Contractor-tribunen.

Hvordan trækker jeg billet med BilletFlex?

Når du skal trække billet med BilletFlex, gør du det ved at følge denne guide:

  1. Log ind på din konto på billetsalg.fcm.dk.
  2. Gå til forsiden, hvis du ikke allerede er der.
  3. Klik på den kamp, du ønsker at trække billet til.
  4. Klik på den tribune, du ønsker at trække billet til.
  5. Klik på den plads, du ønsker at trække billet til, og klik derefter på knappen "Kurv".
  6. Klik på knappen "Tildel bruger" og vælg dit eget navn.
  7. Vælg om billetten skal være en voksen- eller børnebillet.
  8. Klik på "Tilføj BilletFlex-rabat" og vælg "BilletFlex Premium" eller "BilletFlex Standard" (alt efter hvad du har).
  9. Klik derefter på knappen "Tilføj" – prisen ændres nu til 0 kr.
  10. Klik på knappen "Næste".
  11. Ret eventuelt dine oplysninger og klik på knappen "Næste".
  12. Godkend handelsbetingelserne og klik på knappen "Næste".
  13. Klik på knappen "Afslut transaktion".

Du har nu trukket din billet, og du kan hente billetten som PDF eller få den tilsendt som SMS.

Vi har også lavet en videoguide til at trække billetter med BilletFlex, som du kan se via knappen nedenfor.

Sådan trækker du billet

Kan man trække billet til andre med BilletFlex?

Ja, hvis du går til fodbold med andre, der også har BilletFlex, har I mulighed for at trække hinandens billetter. Det kræver blot, at I er "venner" i billetsystemet.

På den måde behøver I ikke alle sammen ind og trække hver sin billet, men du kan i stedet trække billetter til f.eks. dig selv og to andre med BilletFlex i samme omgang.

Vi har lavet en videoguide, hvor du kan se, hvordan man bliver venner og trækker billet til hinanden. Du finder den via knappen nedenfor.

Sådan trækker du billet til andre

Hvad koster BilletFlex?

Priserne på BilletFlex varierer alt efter, om du ønsker Standard- eller Premium-udgaven, men i skemaet ovenfor kan du se priserne på henholdsvis BilletFlex Premium og BilletFlex Standard.

Hvad tæller som fremmøde for BilletFlex?

Kommer du til mindst 65% af vores hjemmekampe i en sæson med BilletFlex, vil du blive tilbudt sæsonkort med fast plads i den efterfølgende sæson. Det er naturligvis valgfrit, om du ønsker dette.

Følgende tæller som fremmøde for BilletFlex:

  • Man trækker en billet og bruger billetten

Følgende tæller ikke som fremmøde for BilletFlex:

  • Man trækker en billet og bruger ikke billetten
Hvem bliver tilskrevet fremmødet med BilletFlex?

Kommer du til mindst 65% af vores hjemmekampe i en sæson med BilletFlex, kan du få sæsonkort med fast plads i den efterfølgende sæson, hvis du ønsker det.

Vær i den forbindelse opmærksom på følgende, når du trækker billet: Det er brugeren, som du vælger under "Tilføj BilletFlex-rabat", der bliver tilskrevet fremmødet, og altså ikke brugeren, der bliver tildelt billetten. Det er derfor vigtigt, at du vælger dig selv under "Tilføj BilletFlex-rabat".

På den måde kan du – hvis du ikke selv kan komme til en kamp – tildele din billet til en anden bruger, men stadig bruge din egen BilletFlex-rabat, og dermed er det dig, der får tilskrevet fremmødet.

Kan jeg få rabat på sæsonkort og BilletFlex som medlem af Black Wolves?

Ja, det kan du. Er du medlem af Black Wolves, får du 200 kr. rabat på BilletFlex eller sæsonkort til C.C. Contractor-tribunen. Du får en rabatkode af Black Wolves, som du skal bruge for at få din rabat.

Kan jeg kun betale sæsonkort eller BilletFlex på abonnement?

Ja, du kan kun betale sæsonkort eller BilletFlex på abonnement. Abonnementet giver dig flere fordele:

  • Du slipper for at gentegne sæsonkort eller BilletFlex hvert år.
  • Du har dit sæsonkort- eller BilletFlex-abonnement, indtil du aktivt opsiger det.
  • Du betaler automatisk én gang om måneden.

Du kan betale sæsonkort og BilletFlex på abonnement uanset, om du køber Premium eller Standard.

Kan jeg købe flere sæsonkort- eller BilletFlex-abonnementer?

Du kan kun købe ét sæsonkort- eller BilletFlex-abonnement pr. konto i vores billetsystem. Ønsker du at købe flere sæsonkort- eller BilletFlex-abonnementer til f.eks. din familie, bliver du nødt til at oprette en ny konto til dem med egen unik e-mail.

Opret en konto

Hvad er aldersgrænsen for børn?

Aldersgrænsen for børn er 4-13 år. Er du 14 år eller ældre, tæller du som voksen. Børn på 3 år eller yngre skal ikke have billet eller sæsonkort for at komme ind.

Hvad gør jeg, når jeg går fra barn til voksen?

Hvis du fylder 14 år undervejs i en sæson, skal du opgradere sæsonkort eller BilletFlex fra barn til voksen. Skriv til os på billetsalg@fcm.dk, så kan vi gøre det for dig. Du skal betale differencen mellem barn og voksen, men naturligvis kun fra din fødselsdag og resten af sæsonen.

Kan mit sæsonkort scannes fra mobilen?

Med FCM-app'en kan du opbevare dit sæsonkort digitalt i app'en og scanne det direkte fra din telefon på kampdage på MCH Arena.

Via linket nedenfor kan du læse, hvordan du får sæsonkortet vist i FCM-app'en – se afsnittet "Hvordan bliver sæsonkort og billetter vist i app'en?".

Sæsonkort og billetter i app'en

Hvad gør jeg, hvis jeg har mistet mit sæsonkort?

Hvis du har mistet dit sæsonkort og ønsker et nyt, skal vi printe et nyt sæsonkort til dig. Det koster et gebyr på 100 kr. at genprinte et sæsonkort. Skriv til os på billetsalg@fcm.dk med nummeret på dit sæsonkort eller din e-mail, så kan vi gøre det for dig.

Kan jeg skifte plads på mit sæsonkort?

Ja, det kan du, men det kræver, at du skal have et nyt sæsonkort til din nye plads. Det koster et gebyr på 100 kr. at printe et sæsonkort. Skriv til os på billetsalg@fcm.dk med nummeret på dit nuværende sæsonkort og pladsen på dit nye sæsonkort, så kan vi gøre det for dig. Du skal betale differencen mellem pladserne samt gebyret på 100 kr.

Kan jeg sidde/stå på en anden plads/tribune til en enkelt kamp?

Ja, det kan du, men så skal du have en billet til den enkelte kamp. Skriv til os på billetsalg@fcm.dk med nummeret på dit sæsonkort og den plads, du ønsker at sidde/stå på, så kan vi gøre det for dig. Du skal betale differencen mellem pladserne samt et gebyr på 25 kr.

OBS. Dit sæsonkort bliver spærret til den valgte kamp. Til den efterfølgende kamp kan du naturligvis bruge dit sæsonkort igen som du plejer.